Den røde armé fra JØ Honda Racing har en lang og stolt tradition for at gøre det godt til Yamaha Supercross & Freestyle Show, og de er igen i år pletten med et stærkt bud på et rigtig godt resultat. Her har man nemlig kørt franske Ludovic Macler i stilling, og er klar til endnu en runde i manegen!
Jens Øriis: ”Vi glæder os til at hilse på alle – jeg er jo efterhånden veteran når det kommer til supercross. Jeg har været med siden Erik W. Petersen startede det, så det må vel være over 30 år siden. Så der er mange gamle og unge kørere at hilse på i løbet af weekenden. Vi har en ekstra Honda-stand med i Jyske Bank Boxen, hvor der kommer til at stå nye cykler og være en masse Honda-gejl at se på. Som noget nyt i år, har vi også et stærkt hold af dame-kørere, som vil være at finde på standen, så man kan få sig en snak med dem. Og så glæder vi os selvfølgelig til at se om vores franske kører, Ludovic Macler, kan gøre det lige så godt som JKN gjorde det sidste år.”
Kørere 2024:
#952 – Ludovic Macler – FRA – Honda
Foto: Mikkel Wendelboe