FLERE METER

OVER JORDEN

FÅ SEKUNDER

TIL AT RAMME TRICKET

INGEN PAUSE

MELLEM MOD OG PRÆCISION

KUNST I LUFTEN

NÅR TYNGDEKRAFTEN
BLIVER UDFORDRET

FMX handler ikke kun om at hoppe højt. Det handler om timing, styrke, balance og præcision – og om at turde udføre et trick, hvor der ikke er plads til tøven.

For publikum ser det ofte legende let ud, men bag hvert trick ligger utallige timers træning, gentagelser og finjustering. Et forkert greb, en for tidlig bevægelse eller en anelse for sent kick kan ændre alt.

LEGENDER DER SATTE STANDARDEN

GRÆNSERNE
FLYTTES HELE TIDEN

FMX-historien er bygget på kørere, der har nægtet at acceptere, at noget var umuligt. Navne som Mike Metzger, Larry Linkogle, Brian Manley, Robbie Maddison og Thomas Pagès har gennem årene rykket publikums forventninger til, hvad man kan gøre på en motorcykel.

Også i Herning har publikum oplevet nogle af sportens største profiler helt tæt på. Det er netop mødet mellem verdensklasse, kreativitet og udvikling, der gør FMX til en disciplin, som aldrig står stille.

KENDER DU TRICKSENE?

FMX
TRICKSIONARY

Gamle tricks bliver videreudviklet, og nye kombinationer opstår hele tiden. Her er nogle af de navne, du kan holde øje med, når kørerne flyver gennem Boxen.

WHIP

Motorcyklen flyves sidelæns i luften. En klassisk publikumsfavorit.

HEELCLICKER

Køreren løfter benene og klikker hælene foran kroppen – ofte kombineret med backflip.

NAC-NAC / UP-NAC

Benet svinges bag cyklen og tilbage i en stilren og klassisk freestyle-bevægelse.

SUPERMAN

Kroppen strækkes bagud fra motorcyklen i fuld fart – et af de mest genkendelige FMX-tricks.

HART ATTACK

Kroppen står næsten lodret i luften med greb i sædet. Et trick der kræver styrke og timing.

KISS OF DEATH / TSUNAMI

Motorcyklen dykker, mens kroppen strækkes i dramatiske positioner over eller foran cyklen.

ROCK SOLID

Køreren slipper motorcyklen i luften og svæver væk fra den, før grebet findes igen.

BACKFLIP

Motorcykel og kører roterer baglæns. Double og triple backflip tager trick-niveauet endnu længere.

BIKE FLIP

Et af FMX-verdenens mest teknisk krævende tricks – kendt for at vende rollerne, så motorcyklen roterer omkring køreren.

UDVIKLING ER EN DEL AF SPORTEN

FMX STÅR
ALDRIG STILLE

Nye tricks opfindes, gamle bevægelser kombineres på nye måder, og kørerne leder konstant efter næste grænse.

I Herning har publikum gennem årene oplevet alt fra verdensstjerner og klassiske FMX-tricks til mere utraditionelle maskiner som snescooter og sidevogn. Fælles for det hele er ønsket om at overraske og imponere.