Endnu en dansk debutant er klar til Yamaha Supercross & Freestyle Show 2024! Nikolej Vels har sin daglige gang i DM udendørs, og har tidligere ved flere lejligheder vist, at han var i stand til at køre i top 10. Nu er han klar til sit første stint i Jyske Bank Boxen, og han kommer anstigende for selvfølgelig at gøre sit maksimalt bedste.
Nikolej Vels: ”Jeg har altid gerne ville prøve at være med til supercross i Jyske Bank Boxen, og nu var der en chance for det, så den tog jeg. Jeg har aldrig gjort det så meget i supercross, men jeg er meget spændt på at prøve det, og jeg kommer til at give alt hvad jeg har. Det bliver virkelig en kæmpe oplevelse at skulle køre foran så mange mennesker.”
Nikolej har nummer 724 på cyklen i Jyske Bank Boxen.
Foto: Mikkel Wendelboe