Frederik Goul er som regel en af dem der gør det godt i Jyske Bank BOXEN, og til 2024-versionen af Yamaha Supercross & Freestyle Show kommer han særdeles godt forberedt. I 2023 har han været en del af den franske SX Tour, ligesom at han også har været til start i den tyske ADAC SX Cup. Frederik kommer med nyt team og på ny cykel, hvor han allerede har vist fornemme takter.
Frederik Goul: ”Det er altid fedt at komme i Jyske Bank BOXEN for at køre. Når man har kørt en masse supercross i udlandet, er det virkelig fedt at komme hjem for at køre foran et dansk publikum i stedet. Jeg synes altid de danske tilskuere leverer en sublim kulisse og en virkelig fed stemning, man kan mærke helt ned på banen.”
Hold øje med Frederiks nummer #412 på banen når det går løs!
Foto: Mikkel Wendelboe