Danskere i Jyske Bank BOXEN 2024 – Kim Sørensen #87

Kim Sørensen er en af dem der har en lang og stærk statistik til Yamaha Supercross & Freestyle Show i Herning, og selvom han egentlig havde trukket sig tilbage fra supercross, så vender han altså frygteligt tilbage når vi rammer februar. Efter en flot og stabil sæson udendørs i 2023, ser den rutinerede nordjyde frem til endnu engang at være i manegen!

Kim Sørensen: ”Sidste år sad jeg og tænkte: ”Danskerheatet, det ville jeg gerne have været en del af.” Så det var en af grundene til at jeg har valgt at vende tilbage, og så også i forhold til min nye position hos Team Rhino Racing. Her vil vi gerne i gang med at vise teamet frem, og så er muligheden jo oplagt. Desuden kommer der også til at være noget nyt, da jeg skal køre på en Yamaha YZ250 2-takter. Så jeg bringer ekstra god lyd med mig! Alt i alt er det bare savnet til det hele der får mig med igen. Race, røg, larm, lys, lyd – showet. Det har gjort det svært at undvære!”

Husk at kørerne i 2024 kommer til at køre med de numre de også er kendt med udendørs! Så hold øje med nummer 87, hvis du gerne vil finde Kim Sørensen på banen!

Foto: Mikkel Wendelboe